Interview med Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører for Dansk Folkeparti

Af Nicklas Colerick & Jonathan Holm Salka

 

Spørgsmålet om EU-samarbejdets fremtid er blevet yderst presserende og relevant som følge af briternes afgørelse om at forlade unionen. IPmonopolet lancerer derfor en interviewserie med nogle af Folketingets EU-ordførere, hvor der stiller skarpt på Brexit, hvilke konsekvenser de tror det får for EU-samarbejdetog eventuelt også for Danmark.

 

Vi starter med Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth. Han spår, at Brexit blot er første søm i ligkisten for EU-samarbejdet:

”Nu skal man jo passe på med at bevæge sig op i de alt for høje navler, men jeg har alligevel en forestillingen om, at ’Brexit’ er det første søm i ligkisten, i hvert fald til den europæiske union vi kender i dag. Det er jo et samarbejde, som er samspilsramt, hvor der er nogle lande, der vil i meget forskellig retning. Så man kan sige, at det der har været karakteristisk tidligere at på et overordnet niveau, altså regeringsniveauet, der har alle landene sådan mere eller mindre marcheret i takt mod mere EU, og det kan man ikke påstå er tilfældet længere”.

Hvorfor tror du briterne valgte at stemme sig ud af EU-samarbejdet?

”Jeg tror der er to dybdeliggende årsager. Det første er, at briterne i mange år har været dybt skeptiske overfor de forhold, at flere og flere beslutninger træffes i Bruxelles. Den anden del er så det konkrete, der er sket i Storbritannien i de sidste 4-5 år, hvor antallet af typisk østeuropæere, der kommer til Storbritannien og tager jobs, er steget ganske enormt”.

 

Hellere tættere på Storbritannien end på Grækenland
Dansk Folkeparti har været ret kritiske overfor EU, men underkender I ikke den rolle, EU har spillet siden 2. Verdenskrig? Der er trods alt blevet skabt stabilitet og økonomisk vækst i Europa?

”Nej, nu kan man jo i høj grad stille spørgsmålstegn ved, om EU har skabt vækst. Hvis man kigger i den nyere politologiske forskning så er der i hvert fald folk der peger på, at det slet ikke er det, der er tilfældet. Jeg er ikke sikker på, at jeg køber præmissen på det spørgsmål”.

Hvad med Danmarks rolle i forhold til EU efter Brexit? Hvor efterlader det Danmark?

”Det efterlader jo Danmark et andet sted, end vi har været før. Jeg har det sådan, at jeg ønsker jo, at Danmark er tættere på Storbritannien, end vi er på Grækenland, og derfor har vi jo også sagt meget klart, at når vi ved hvad det er Storbritannien får, så skal danskerne til stemmeurnerne og tage stilling til, om vi skal følge Storbritannien, eller om vi skal blive i EU i den form, vi kender det i dag”.

Men skal Danmark bevæge sig længere ind i samarbejdet, eller skal vi bevæge os længere væk fra EU? Lige nu kan man jo se konturerne til, at ØMU-landene samarbejder endnu tættere og så holder de andre EU lande lidt ude. F.eks. i forhold forhandlingen af Europol.

”Hvis det handler om Europol, så kan vi jo bare melde os ud af EU, for så får vi en aftale i løbet af 5 sekunder om Europol. Det er i virkeligheden det paradoksale i EU’s måde at håndtere den her konflikt på, fordi det giver jo ingen mening, men det er jo sådan det er. Det handler jo også om, at EU skal være mere fleksibel og mere imødekommende overfor medlemsstaterne. Det skal i hvert fald ikke være det, det står og falder med”.

 

EU er en del af problemet, ikke en del af løsningen
Man kan sige at EU står overfor flere store globale udfordringer i disse år, som for eksempel finanskrisen, voksende nationalisme, flygtningekrisen, forholdet til Rusland og Tyrkiet, klimaet, skatteunddragelse osv. Er EU en del af løsningen på nogle af disse udfordringer, eller skal løsningerne findes andre steder?

”Nej, det gør jeg egentlig ikke. Jeg ser egentlig ikke EU som en del af løsningen. Jeg ser EU som en del af problemet”.

”Jeg har tidligere haft et håb om, at EU kunne begynde at udvikle sig i en anden retning, men jeg vil sige, at med den måde man har valgt at fortolke briternes nej på, så synes jeg, det håb begynder at forsvinde i horisonten, og det er i virkeligheden lidt ærgerligt. Fordi EU i dag er styret af en kommission, som på mange måder er meget i opposition til den tanke der handler om et slankere EU. Der må man bare sige, at hvis jeg skulle have drejet en konklusion på baggrund af den britiske afstemning, så var det jo, at man skulle have taget tråden op og så sige, at vi laver en ny traktat. Vi laver en ny traktat for EU-samarbejdet med det formål at tilbageføre magt til medlemsstaterne, skabe mere sikkerhed for at subsidiaritetsprincippet rent faktisk kan overholdes, og at medlemsstaterne får en mulighed for at give et rødt kort til kommissionen. Sådan nogle ting som grundlæggende styrker nationalstaterne på bekostning af det overnationale. Men det er man jo ikke nået frem til. Man er i virkeligheden nået frem til, at alting i virkeligheden skal fortsætte som det har været, og det er ikke svaret på EU’s krise”.

Hvor skal løsningerne på de her udfordringer så findes?

”Igen afhænger det jo af, om EU bidrager til løsningen på en konstruktiv måde. Hvis EU ikke gør de ting, som jeg mener er løsningen på de problemer, er det så hensigtsmæssigt, at EU varetager opgaven? Det er jeg ikke sikker på…”

Hvem skal så varetage løsningerne?

”Så kan det godt være, det bliver mere bøvlet og besværligt, men det må i bund og grund blive nationalstaterne, som kommer til at spille en større rolle, og så må man jo gøre ligesom man gør i andre dele af verden, hvor forskellige lande går sammen om og fremme det ene og det andet synspunkt. Det tror jeg er vejen frem. Det der foregår i øjeblikket, det har en udløbstid. Det tror jeg man må konstatere”.

Du tror ikke staterne bliver for suveræne og stiller endnu større krav til egne rettigheder?

”Det er jeg ikke så bekymret for. Jeg synes også, at dem der har en forestilling om, at Europa vender tilbage til sådan en situation som i 1700-1800 hundredetallet, hvor vi var i krig med hinanden hele tiden. Det er er lidt utopi i min forstand. Fordi det kan alle jo se, at der ikke er nogen fornuft i, og jeg kan slet ikke forestille mig, at Danmark ville komme i krig med for eksempel Frankrig. Det virker helt absurd. Man bliver nødt til også at bevare roen. På den anden side kan man spørge, hvor den demokratiske legitimitet befinder sig? Det er jo i de enkelte lande, og så må man jo bygge på det grundlag. I stedet for at skabe noget, der ikke er basis for”.

 

Ikke noget EU om 30 år
Hvor ser du EU bevæge sig hen af i fremtiden?

”Hvis vi snakker 30 år, så tror jeg ikke, der er noget EU. Det tror jeg dybest set ikke. I bedste fald er der en eller anden form for frihandelsaftale mellem de europæiske lande. Men jeg synes også, det er meget svært at spå så langt. Inden for en periode på mellem 10-15 år vil jeg tro, at der kommer til at ske noget ret drastisk i Europa, og så må vi så se, hvordan vi kommer ud på den anden side af det”.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *