Interview med Rasmus Nordqvist, Alternativets ordfører

Af Nicklas Colerick & Jonathan Holm Salka

 

Spørgsmålet om EU-samarbejdets fremtid er blevet yderst presserende og relevant som følge af briternes afgørelse om at forlade unionen. IPmonopolet lancerer derfor en interviewserie med nogle af Folketingets EU-ordførere, hvor der stiller skarpt på Brexit, hvilke konsekvenser de tror det får for EU-samarbejdetog eventuelt også for Danmark.

I denne sidste udgave af vores føljeton om EU og Brexit har vi snakket med Alternativets udenrigs- og EU-ordfører Rasmus Nordqvist. Det blev til en samtale om svagheder og styrker ved EU-samarbejdet, samt tanker og visioner om et mere demokratisk og gennemsigtigt EU. Vi startede med, at spørge indtil Brexit og hvorfor briterne valgte at stemme sig ud af EU-samarbejdet. Det stod hurtigt klart i interviewet, at Nordqvist fandt de væsentligste forklaringer på Brexit ved italesættelsen af EU, den manglende gennemsigtighed af de politiske beslutninger, samt den fremmedgørelse den enkelte borger har følt ved selve EU-projektet.

 

Hvad nu efter Brexit? Hvilke konkrete konsekvenser får det for EU?

”For det første skal vi til at forhandle et godt exit for englænderne. Jeg er ikke tilhænger af at man straffer folk fordi ikke vil være med i klubben, men det er klart, at man kan heller ikke vælge og vrage. Der er selvfølgelig nogle forpligtigelser i at være med i et samarbejde og vil man ikke være med i det så mister man også nogle af goderne. Men der er noget vigtigere vi bliver nødt til at tage stilling til og det er debatten i resten af landene. Hvordan har vi tænkt os at gå videre? Hvordan er det vi undgår det smalle EU? For så tror jeg bare vi fjerner EU endnu længere væk fra os alle sammen. Jeg synes for det første, at man overveje alvorligt om vi skal se på traktaten igen. Da vi lavede Lissabontraktaten havde man måske ikke helt overblik over konsekvenserne af at være så mange lande.”

”Jeg synes det er meget symptomatisk billede, at når vi i Danmark taler om EU ser du tit folk stå og sige “nede” i EU”, og så rækker man hånden ud, langt væk og tager slet ikke EU på sig. Vi er EU, vi sidder i EU lige nu og det er det samme der sker ovre i Storbritannien. Derudover er der selvfølgelig den helt basale analyse, af at der er nogle svagheder i forhold til f.eks. den frie bevægelighed, som social dumping. Vi ser folk som mister deres arbejde og ser nogen andre overtage – de ser derfor ikke alle de plusser der også er, for den praktiske virkelighed. Det er en svaghed, og derfor synes jeg ikke at det er farligt at snakke om et socialt Europa også. Jeg tror tværtimod at det faktisk kunne give en større tæthed til EU end der er i dag.”

Demokratisering og relevans
Den negative opfattelse er i Rasmus Nordqvist ikke bare et spørgsmål om retorik, men også en afspejling af en konkret ubalance EU’s beslutningsmåde, struktur og daglige virke.

”Jeg tror egentlig det største problem er, hvordan vi gør EU tydeligt og relevant. Det handler meget om at gennemgå de demokratiske og gennemsigtige elementer ved unionen. Der er en masse ting der fungerer rigtig godt. Parlamentet fungerer strålende. Det er en af de mest gennemsigtige parlamenter i verden, men til gengæld er der problemer i forhold til hvordan det interagerer med rådet og kommisionen. Der er en hel diskussion omkring initiativretten, hvor kommissionen har stor magt over de nye lovforslag, men hvor jeg tror det ville gøre en stor forskel hvis det var folkevalgte der sidder med den.

Så handler det om, at vi kan fornemme hvad der foregår i langt højere grad end vi gør i dag, at hele tiden at huske på nærhedsprincippet, hvornår- og på hvilket niveau skal noget tages stilling til. Ikke kun i forhold til gule og røde kort, men seriøs involvering i beslutningerne på en måde så diskussionen bliver langt bredere og mere folkelig”

Skal vi tale EU mere op?

”Jo, men også tage det mere alvorligt. Nogle gange når vi foreslår, at få mere EU nede i folketingssalen er reaktionen: “Åhh så skal vi sidde og stemme hele tiden”. Ja! Lad os tage det alvorligt. Det er jo svært for andre mennesker end os ti mennesker der sidder fast i Europaudvalget, for vores 169 kollegaer, at skulle tage det alvorligt når de aldrig ser halvdelen af sagerne. Så forstår man ikke rækkevidden af det”

Du mener ikke, at den nuværende ordning er tilstrækkelig?

”Jeg synes det er hul i hovedet det her Europaudvalg. For det første fordi det er umuligt, at levere et godt stykke arbejde, når man har fem forskellige ministre igennem en fredag, og man skal sidde og tage stilling til alt fra databeskyttelse, til længden på jomfruhummere, og om du skal fange dem i Kattegat eller Skagerrak. Det er bare ikke muligt, så det skal simpelthen ud i udvalg og mere ned i folketingssalen til diskussion. CETA (handelsaftale mellem Canada og EU red.), som der jo er meget ballade med nu, bliver første gang diskuteret formelt i folketinget fordi Enhedslisten og os i Alternativet stillede et beslutningsforslag omkring, at vi ikke skal lave en godkendelse af den midlertidige ikrafttrædelse. Før det er der blevet orienteret om den, men der er aldrig blevet hentet mandat; og det er immervæk den største og mest vidtrækkende frihandelsaftale nogensinde lavet. Vi flytter EU for langt væk fra den daglige politiske debat og det tror jeg gør at folk vender ryggen til det”

Tror du ikke man risikerer, at folk kommer til at afsky EU endnu mere?

”Hvis vi ikke tager det alvorligt er der en fare for det, men folk bekymrer sig faktisk om grænseoverskridende udfordringer i dag. Vi ser flere og flere mennesker der snakker om klimaforandringerne. Jeg mener at det er 83 % af den danske befolkning der ikke er tilfredse med den klimapolitik der er blevet ført i Danmark og det er jo fordi at de har et globalt udsyn. Så ved man også godt at det skal der internationalt samarbejde til. Hvis folk vil hade det endnu mere, så er det ikke for min skyld at der skal være et EU, det er fordi jeg tror det er godt for os alle sammen. Men vi er på en eller anden måde også nødt til at komme hen hvor vi kan have en kvalificeret diskussion, så det ikke hele tiden lidt bliver den der spiseseddels, frokostlistediskussion vi har i Danmark. Det er et forpligtende samarbejde og det er derfor det fungerer. Det er netop det overstatslige i det, hvor der er konsekvenser og forpligtigelse i de beslutninger vi tager i fællesskab”

 

EU’s fremtid, globale udfordringer og ændringer i chartret
Men optimismen er ikke uden usikkerhed for Rasmus Nordqvist. Mens visionerne for EU og Europas udvikling er forhåbningsfulde, er frygten for fremtiden alligevel tilstede.

”Jeg håber på, at noget af den mere progressive EU dagsorden vinder mere frem som begynder at poppe op, og som jeg også mener at vi selv prøver at stå for. For når vi ser på EU modstanden herhjemme, så er den politisk meget snæver, hvad enten det er fra EL eller DF. Vi vil gerne samarbejde, vil gerne have det til at fungere bedre, og jeg håber selvfølgelig det er os der vinder, men det er ikke sådan at jeg tænker at det kommer af sig selv”.

Du talte om at man med f.eks. hele østudvidelsen ikke havde tænkt strukturen nok igennem. Tror du at EU projektet har udviklet sig for hurtigt?

”Nej, det tror jeg ikke. Jeg er tilhænger af at man også må prøve sig frem. Man er så traktatforskrækket i EU-systemet, at bare man siger ordet, så begynder folk at kigge nervøst væk og finder telefonen frem. Men vi er nødt til at se i øjnene, at der er sket en udvikling. Det er godt, at vi blevet så mange, og jeg synes at vi skal fortsætte, men vi skal hele tiden se på om det institutionelle og organisatoriske niveau kan følge med”.

”Jeg mener at den frie bevægelighed er kernen i EU. Jeg synes ikke man skal gå på kompromis med den og jeg synes det er ulykkeligt at man skal vise pas bare man skal tage på ferie. Jeg kan godt lide at vi kan rejse rundt, at vi kan studere, og at vi kan arbejde hvor vi vil i Europa. Hvis vi havde det smalle EU som nogle taler om, som det store fantastiske ideal, hvor det kun er en handelsaftale med varernes frie bevægelighed, så synes jeg det er fuldstændigt tabt. EU handler, for mig, først og fremmest om også at være et freds- og et menneskeprojekt. Derfor skal vi se på, hvordan vi kan sikre rettigheder, og det gør at vi bliver nødt til at se på et socialt charter i Lissabontraktaten. Jeg synes det er dejligt der kommer folk og arbejder, men det skal foregå på de vilkår som vi aftaler i Danmark, ligesom at hvis jeg tager til Frankrig skal jeg arbejde på deres vilkår”.

Der er mange globale udfordringer i dag. Kan man i den forbindelse snakke om at EU har svigtet sit ansvar eller har der omvendt været urealistiske forventninger til hvad EU kan tilbyde?

”Nej, det synes jeg faktisk ikke. Vi kan jo langt hen af vejen takke EU for, at der kom en nogenlunde aftale på COP21. Vi kan gøre mere og mange af tingene hænger sammen i min optik. Når vi snakker bæredygtig omstilling og hele klimadagsordenen er det tæt forbundet med sikkerhedsspørgsmålene, migrationsspørgsmålene osv. Jeg tror den bæredygtige omstilling er en rigtig stor opgave som ville være fantastisk for hele energiunionen, men vi bliver nødt til virkelig at få den op af skuffen og få sat turbo på, så vi får en uafhængighed. Hvis vi er uafhængige af olien fra Mellemøsten og gassen fra Rusland, har vi også en anden rolle at spille i forhold til sikkerhed, i stedet for at skulle bygge endnu en gasledning igennem Østersøen. Plus det vil bonge ud på klimaregnskabet. I forhold til handel, synes jeg også der er en hel masse at gøre, med at sikre hvordan vi kan skabe reel udvikling i nogle af de afrikanske lande, som der er en del migranter fra, og dermed også skabe grobund for et godt liv for borgerne. Vi skal også se på, hvordan vi kan spille en rolle ift. internationale konflikter. Der har vi selvfølgelig forsvarsforbeholdet, men jeg tror helt klart at EU kommer til at spille en anden rolle fremadrettet i de spørgsmål”.

Det er efterhånden blevet en bred tendens at nationalistiske partier er på vej op i EU. Hvordan får man håndteret dette?

”Der er to strømninger på vej lige nu politisk: der er både en stærk nationalistisk højredrejning som er dybt ulykkelig og farlig. Men der er jo også en stor progressiv bølge på vej. Det kan godt være UKIP stod stærkt i valget, men det gjorde de grønne også, samt uafhængighedspartiet i Skotland. Det ser vi også i Spanien med Podemos. Faren lige nu med de mange nationalistiske parter, er at der er sket en ekstrem højredrejning i politik, som vi også ser herhjemme. Vi hører ting fra partier, som man aldrig kunne have forestillet sig at høre fra Venstre, Socialdemokratiet og SF, både konkret politik, men også langt hen af vejen retorik. Det er farligt, fordi det blåstempler nogle af de partier som jeg mener er langt ude i hampen. Vi ser Nye Borgerlige her i Danmark, og man ser store regeringsbærende partier, både i Polen og i Ungarn. Men jeg tror ikke, at vi kommer det til livs, ved at sige at vi skal genopfinde nationalromantismen, og hejse grænsebommen. Det gør vi ved at tage de udfordringer alvorligt som folk står med, og det gør vi også ved politisk at tage ansvar på os, og ikke taler problemer op som ikke eksisterer.

Hvor dårligt er det lige det går med hele integrationsspørgsmålet og angsten for flygtninge? Vi har kriminalitetsrater der er nedadgående, vi har uddannelsesbølgen der går opad, osv. Der er jo massere af succes at pege på. Jeg tror der er et kæmpe ansvar i, at huske på at det ikke er så sort det hele, for det er jo den angst som de her partier lever af. Der er en mangel på mening hos mange mennesker, og så kommer der nogen med en letforståelig angstdagsorden, som man hopper på. Men jeg tror at det skal tages alvorligt på en anden måde, det er ikke ved at vende sig indad at vi gør noget ved det, tværtimod”.

Til trods for tabet af EU’s tredje største medlem, udbredt EU-skepsis i Europa og en stigende højre-nationalisme, mener Rasmus Nordquist stadig at vi skal satse på Europa. EU’s nuværende krise kalder netop på svar i form af inddragelse, ansvar, åbenhed, fakta og internationalt udsyn.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *