Greenpeace-aktivister lykkedes i sidste uge at bremse en 116 meter lang Shell-isbryder på vej til canadiske oliefelter i Arktis. Det var tredje gang på fire dage, at Greenpeace demonstrerede mod isbryderen. Også i Rusland lyder der nu kritik af de arktiske olie- og gasudvindinger.

Af Maria Mellander

 

”Arktis er direkte uegnet for olie- og gasudvinding” siger energi-ekspert for den russiske miljø-NGO Bellona, Nina Leshnika. ”Industrien mangler den nødvendige teknologi for udvinding, transport og sikkerhed under de krævende arktiske klimaforhold.”

Boringer efter olie og gas er ellers selve grundpillen i Medvedev og Putins arktiske prestige-planer: ”Arktis skal være Ruslands ressource-base i det 21. århundrede. Disse ressourcer vil garantere Ruslands energisikkerhed”. Afgående præsident Medvedev har da også belæg for sine udtalelser med et arktisk territorium, der allerede indeholder hhv. 60 og 95% af de russiske olie- og gasreserver og står til at udvides i de kommende grænseforhandlinger med de fire andre arktiske stater USA, Canada, Norge og Danmark (Ria Novosti, 2011).

 

Risiko for katastrofe
Udvindingen af de russiske reserver skal begynde i Yamal i juni, mens Shtokman og Prirazlomnoye stadig planlægges i konsortier ledet af statsejede Gazprom og Rosneft med partnere som norske Statoil, amerikanske Exxon og franske Total.

Særligt de planlagte olieboringer i det russiske Prirazlomnoye-feltet i Pechora Havet syd for Novaya Zemlya senere på året bekymrer Bellonas energi-ekspert Nina Leshnika: ”Det bliver nok første og sidste russiske offshore olieboring i et stykke tid. Olieplatformen er gammel, ikke tilstrækkeligt udstyret og med uddateret teknologi. Sker et oliespild i de ni måneder om året, hvor havet omkring er frosset til is, bliver det tæt på umuligt at redde et nærliggende naturreservat. Det bliver en katastrofe.”

Russiske ministerier planlægger 10 redningscentre med 980 ansatte langs den stadigt mere isfri Nordøstrute, 18 redningsfly – og helikoptre i blandt andet Murmansk og på øen Novaya Zemlya. I alt afsættes 250 millioner kroner til økonomisk og social udvikling i Arktis indtil 2020 (Ria Novosti 5. april, Barents Observer 13. april).
Nina Leshnika tvivler imidlertid på implementeringen: ”Det er stadig blot planer. Problemet er ikke mangel på lovgivning. Faktisk er russisk lovgivning ret striks. Problemet er, at den ikke er obligatorisk at følge.”
Løsningen skal heller ikke findes i Arktisk Råd og FNs Havretskommission UNCLOS, siger hun: ”Der er faktisk rigeligt med international regulering på området. Problemet er, at disse blot er anbefalinger og ikke binder staterne. Man kunne skrive international lovgivning ind i nationale love. Men det ønsker Rusland ikke på nuværende tidspunkt.”

 

Uprofitabelt olieeventyr
Alligevel er der stadig håb for det arktiske miljø omend fra en uforudset kant, siger Leshnika: ”P.t. er olie- og gasudvinding i Arktis uprofitabelt. I Shtokman-feltet sker der ikke noget de næste ti år. Jeg er sikker på, at der kommer flere forsinkelser. Regeringen bliver nødt til at sænke skatten for disse virksomheder.”

Statoil talsmand Baard Glad Pedersen siger til Reuters om Shtokman-oliefeltet, at “udfordringen ligger i at gøre projektet kommercielt levedygtigt. Der er flere ting i det, herunder at reducere investeringsomkostninger og fastlægge en finansiel ramme, der kan muliggøre komplicerede offshore-projekter.”

På den anden side tåler det russiske statsbudget ikke at sælge sin arktiske olie og gas for billigt, siger Leshnika: ”Den russiske regering er ikke uden videre klar til at give skattelettelser til rige virksomheder, der kan foretage disse boringer selv uden skattefordele. Med de nuværende høje oliepriser ville Rusland gå glip af store skatteindtægter.”

 

Putin sænker skatten i Arktis
Hun tager dog forbehold for ændringer med Vladimir Putins på præsidentposten. Putin har da også netop lovet at udarbejde et såkaldt ”incitamentbaseret skattesystem”, der skal gælde for de arktiske projekter de næste 15 år (Reuters, 12. april).”Vi har besluttet at stryge eksporttolden for de mest komplicerede projekter. Skatten på udvinding af minerale ressourcer bør ikke overstige 5% af prisen på det færdige produkt.” Ikke overraskende modtages den kommende præsidents udmeldig positivt hos Statoil.

Nina Leshnika indrømmer, at Bellonas miljø-argumenter vejer let i forhold til økonomiske hensyn. At skride til aktioner i Greenpeace-stil afviser hun dog: ”Vi er en anden slags organisation med andre midler. Men selv Greenpeace i Rusland forsøger at samarbejde konstruktivt med olie – og gasindustrien. For at få succes i Rusland skal du bruge andre metoder. Desværre har vi ikke mange muligheder.” Nina Leshnika håber i stedet, at miljøet kan blive Putins ”gode undskyldning” til at dække over uprofitable projekters forsinkelser i russisk Arktis.


Maria Mellander er kandidatstuderende på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Hun har været leder af Silbas observation af det russiske Duma-valg d. 4. december 2011 og praktikant på Carnegie Center i Moskva i sommeren 2011. Er desuden researher for Martin Breum på en bog om Danmarks rolle i Arktis, “Når isen forsvinder”.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *