Af Alexander Bugge

 

De republikanske primærvalg afgøres sædvanligvis ved, at en kandidat på et tidspunkt opnår 1144 delegerede og dermed sikrer sig over halvdelen af stemmerne ved partiets konvent. Som bekendt er det den tidligere Massachusetts guvernør Mitt Romney, som pt. fører i kapløbet om delegerede. Men kampen om at blive partiets præsidentkandidat har været og er stadig benhård, og Romneys sejr er endnu ikke givet på et tidspunkt, hvor primærvalg plejer at være afgjort. At forhåndsfavoritten Romney endnu ikke har været i stand til at vinde tilstrækkeligt med delegerede lover ikke godt for hans chancer mod den siddende præsident Barack Obama ved det egentlige præsidentvalg til november.

For republikanerne er det et stort problem, at Romney har været ude af stand til at lukke primærvalgene. Først var hans førerposition truet af Texas-guvernøren Rick Perry, siden af pizzakongen Herman Cain, så den forhenværende leder af Repræsentanternes Hus Newt Gingrich og senest den religiøse højrefløjs darling, den tidligere senator Rick Santorum, som dog i skrivende stund har trukket sig. Den hårde konkurrence om at vinde primærvælgernes stemmer har tvunget Romney ud mod det rabiate højre, hvor uforholdsmæssigt mange af de republikanske primærvælgere befinder sig, og det er problematisk, fordi han ved præsidentvalget vil være nødt til at nedtone samme højreorienterede profil for udover de republikanske stemmer at vinde midtervælgere nok til at ende som sejrherre.

Den 28. marts præsenterede CNN tal, der viser, at præsident Obamas opbakning i befolkningen er steget til 51 procent. Det er gode nyheder for den pressede demokratiske præsident, som i en længere periode måttet se befolkningens opbakning ligge omkring de 40 procent. Om præsidentens fremgang skyldes den bidske republikanske valgkamp, kan man kun spekulere – fremgang i økonomien og bedrede arbejsløshedstal spiller givetvis også en rolle – men de hårde angreb de republikanske rivaler imellem kan meget vel vise sig at være til Obamas fordel i efteråret: tonen mellem republikanerne har været usædvanlig hård, hvilket betyder, at Romney ved en eventuel sejr vil komme ud af primærvalgene med et allerede hårdt presset image, ligesom hans manglende evne til at få sejren i hus vil medvirke til at fremstille ham som en svag kandidat. Det demokratiske primærvalg i 2008 var også tæt, men her var tonen knap så hård, og den vindende kandidat virkede, som om han stortrivedes på de talerstole, kampagnebussen førte ham til. Anderledes utilpas ser Romney ud, når han gang på gang må forsvare sig overfor de andre kandidater med sit påtagede smil og hænderne i lommerne. Romney mangler karisma, og ikke mindst mangler han evnen til at virke som et autentisk og afslappet menneske, som almindelige vælgere kan relatere til.

Gingrich forudså den 30. marts, at Romney vil opnå de 1144 delegater, og at konkurrenterne i så fald vil støtte ham. Men Gingrich har ingen intentioner om selv at trække sig og gøre Romneys vej til sejren nemmere. I dag har Romney 568 delegerede, hvilket betyder, at han kun er ved at være halvvejs mod nomineringen. Skulle han vinde samtlige delegerede i de kommende primærvalg, vil han først være den republikanske præsidentkandidat den 22. maj, hvor primærvælgerne går til stemmeurnerne i Arkansas og Kentucky. Mest realistisk er det dog, at Romney opnår 1144 delegerede den 5. juni, når Californien, med 172 delegater på højkant, afholder sit primærvalg.

Det mest sandsynlige scenarie er, at Romney opnår 1144 delegerede, men primærvalgene har været fuldt af overraskelser, og skulle Romney ikke opnå dem, før republikanernes konvent i Tampa i august, vil hans skæbne være op til en såkaldt ’brokered convention’. Her vil alle de delegerede i første stemmerunde afgive deres stemmer som afgjort ved de respektive primærvalg, men hvis ingen af kandidaterne opnår flertal, vil en ny stemmerunde blive indledt, og her har de delegerede frie hænder til at stemme på en anden kandidat. Endog en kandidat, som ikke tidligere har været opstillet. Der har været spekulationer om, hvorvidt en sådan ny kandidat kunne træde ind på scenen og samle opbakning blandt de splittede delegerede, men det er svært at se, hvem der skulle kunne udfylde den rolle: seriøse topnavne som Floridas tidligere guvernør Jeb Bush og den nuværende New Jersey-guvernør Chris Christie har nemlig allerede erklæret deres opbakning til Romney, og andre store, republikanske navne – som for eksempel Sarah Palin – vil muligvis forsøge, men få ualmindeligt vanskeligt ved at samle nok opbakning, fordi de ikke bliver opfattet som kvalificerede nok.

Det havde været bedst for republikanerne, om Romney hurtigt havde vundet nomineringen hurtigt og dermed sluppet for at tilegne sig en mere højreorienteret profil såvel som undgået sine modkandidaters skånselsløse angreb og den ydmygelse at fremstå som en svag kandidat, der mangler bred opbakning i sit eget parti. Hvis Romney kunne have holdt sin midtsøgende profil som tidligere guvernør i den demokratiske højborg Massachusetts, ville han have kunnet appellere til både de republikanske vælgere og midtervælgerne samt udnævne en vicepræsidentskandidat, der med en mere højreorienteret profil kunne sikre, at også vælgerne på den yderste højrefløj gad gå til stemmeurne på valgdagen.

 

Alexander Bugge studerer EU Studies og Global Studies på RUC, hvor han netop har færdiggjort sit bachelorprojekt. Han er desuden chefredaktør på IPmonopolet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *